Alle nyheder
For tredje år i træk kan UFDS tilbyde medlemmerne den samme præmie på 22,00 kroner pr. forhyringsdag.

For tredje år i træk kan medlemmerne af UFDS se frem til et uændret præmieniveau på 22 kroner pr. forhyringsdag, hvilket er særdeles konkurrencedygtigt sammenlignet med markedet generelt.

Trods et volatilt globalt handelsmarked i 2025, hvor den kendte verdensorden med internationale regler og stor grad af frihandel mellem de største økonomier blev udfordret med indførelse af skiftende toldsatser og modsvar hertil, står Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart stabilt og solidt.

Og selv med en usikker fremtid i kikkerten forventer vi at kunne forblive på samme niveau i 2026, hvilket betyder, at medlemmernes præmie ved indgangen til 2026 er fastsat til 22,00 kroner pr. forhyringsdag. Det er altså tredje år i træk med uændret præmie efter moderate stigninger i perioden fra 2021 til 2024.

Det var meldingen fra forperson Lars Henneberg på bestyrelsens vegne i forbindelse med sidste uges generalforsamling i UFDS.

Der er tale om et særdeles konkurrencedygtigt præmieniveau i forhold til det danske marked for arbejdsskadeforsikring generelt, hvilket glæder såvel Lars Henneberg som administrerende direktør for UFDS, Christina Bustrup.

»Som gensidigt forsikringsselskab har vi ikke et krav om kapitalafkast, og dertil kommer, at der i de senere år er sket en fortsat forbedring af sikkerheden og arbejdsmiljøet til søs. Det er glædeligt at se, at det voksende fokus blandt vores medlemmer på hele tiden at forbedre skadeforebyggelsen og sikkerheden bærer frugt og er et væsentligt element, som bidrager til et stabilt præmieniveau,« siger Christina Bustrup.

ikon med 3 skibe

For redere

Vil du også vide mere?
ikon af havnefront

For søfarende

Vil du også vide mere?
ikon af redningskrans

Om UFDS

Vil du også vide mere?

Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart – Én for alle, alle for én