Anvendelsen af fremtidens grønnere brændstoffer i skibsfarten stiller nye krav til sikkerhed i den praktiske håndtering på fartøjerne. Flere UFDS-medlemmer var med, da DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut holdt workshop på området.
Som netop omtalt her på sitet har DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut for nylig afsluttet projektet Metafuel, der ser nærmere på udfordringerne relateret til anvendelsen af metanol, ammoniak og brint, som er tre af de brændstoffer, som er mest aktuelle i den grønne omstilling af global skibsfart.
Brugen af de mere miljø- og klimavenlige brændsler medfører nemlig ikke kun reducerede CO2-udledninger fra fartøjerne, men også nye brandsikkerhedsrisici for de besætningsmedlemmer, der skal håndtere substanserne ombord på skibene i handelsflåden.
For at præsentere projektet og give relevante maritime interessenter mulighed for at få indblik i udviklingen og ikke mindst de praktiske aspekter omkring netop håndteringen af brændstofferne, afholdt DBI for nylig en workshop med plads til både spørgsmål, samarbejde og demonstrationer.
Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart var med til eventen på linje med blandt andre repræsentanter fra A.P. Møller – Mærsk, Hafnia, Cadeler og DFDS samt Søfartsstyrelsen, Everllence – der som producent gør sig mange overvejelser om sikkerhed – og adskillige andre.
’Ikke noget, der giver anledning til bekymring’
Eftermiddagens seance startede med, at projektleder Leonard Sang Tuei fremlagde hovedlinjerne i Metafuel, blandt andet med en understregning af den vigtige pointe om, at den menneskelige faktor er afgørende, når besætningerne skal arbejde med brændstofferne.
Efter oplægget rykkede forsamlingen uden for til en live demonstration af, hvordan det egentlig foregår, når metanol og brint brænder sammenlignet med konventionel diesel. Det gav stof til eftertanke for blandt andre Ola Stråby, der er Senior Lead Naval Architect hos Maersk Line.
»Jeg synes ikke, vi har set noget, der giver anledning til bekymring, men det er klart, at vi skal følge med i udviklingen på det her område og understøtte der, hvor det giver mening. Der er altid mere, man kan lære, så vi holder øje med, hvad der sker,« sagde han.
»Det var både forfriskende og tankevækkende at opleve, hvordan der ser ud, når de her brændsler bliver antændt.«
Michael Klysner, maskinmester, Sustainable Fleet Projects, DFDS
Har et ansvar for involverede folk
På vegne af DFDS deltog Michael Klysner, der er maskinmester i selskabets afdeling for Sustainable Fleet Projects og har været udstationeret på nybyggerier i Kina, ligesom han tidligere har spenderet flere af sine snart 15 år i rederiet som søfarende.
»Vi har en grøn strategi for 2030, og vi har en tonnageplan, der understøtter alle de brændstoffer, som er i spil her i dag, så det er godt at få noget ekstra indblik i, hvad der rører sig. Derudover handler det for os også meget om de kompetencer, der er brug for blandt vores besætninger for at arbejde med de her ting. Midt i den grønne omstilling skal vi sørge for, at vi ikke designer skibe til folk, der ikke er der,« sagde han.
En vigtig udløber af Metafuel-projektet er et beslutningsstøtteværktøj, der hjælper aktører i den maritime industri med at opnå hurtigere projektgodkendelse, og tilsynsmyndigheder med at udvikle forebyggende regler for branchen. DBI er ved at lægge sidste hånd på værktøjet, og det er ligeledes noget, DFDS vil holde øje med.
»Det regulatoriske landskab ændrer sig hele tiden, så jeg kan sagtens se sådan et værktøj være relevant, hvis man for eksempel skal screene et projekt lidt hurtigt. Der er mange forskellige guidelines fra klasse til klasse for de forskellige brændstoffer, vi ser på, og i takt med at mængden af brændstoffer vokser, kan man godt miste overblikket lidt,« sagde Michael Klysner og fortsatte:
»Og så var det både forfriskende og tankevækkende at opleve, hvordan der ser ud, når de her brændsler bliver antændt. Man bliver lige mindet om, at vi er nødt til at tænke på, hvordan vi skal håndtere dem på skibene, for én ting er med vilje at brænde brint eller metanol af i det åbne, noget ganske andet er at skulle rode med det i et maskinrum. Der har vi jo et ansvar overfor de folk, som skal stå med det.«
