God sikkerhed kræver et konstant fokus og et godt blik for udviklingen i shippingindustrien, hvilket medlemmerne af Health and Safety Committee under Danske Rederier løbende drøfter med hinanden.
Sikkerhed til søs afhænger i høj grad af de mennesker, der er til stede og udfører de enkelte opgaver, men bestemt også af de regler og retningslinjer, branchens aktører læner sig op ad, hvad enten det er ude på skibene, på kontorerne eller på værfterne.
Og nogle gange er en regel ikke så god eller præcis, som den kunne være. Er det tilfældet, kan Danske Rederiers Health and Safety Committee, som Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart er en del af, vælge at tage sagen op med myndighederne – oftest Søfartsstyrelsen – for at få justeret udformningen af den givne regel.
»Vi kan se eksempler på, at selvom noget på et skib er fuldstændig i compliance med reglerne, så er sikkerheden ikke den bedste alligevel. Og det kan munde ud i, at vi går til myndighederne med de erfaringer for at foreslår en ændring, der kan højne sikkerheden,« forklarer komitéens sekretær, Søren Enemark.
Nogle gange kan det føre til en ækvivalens, som det hedder, andre gange kan forslaget blive sendt videre til IMO med opfordring til en opdatering. Ofte foregår dialogen dog først på rederiplan, eksempelvis hvis det handler om de fysiske rammer på skibet, og så kan komitéen bliver orienteret senere.
Som eksempel på en løsning, der er god at dele i komitéen, nævner han et tiltag for at undgå klemskader meget i stil med det, Svitzer også arbejder med på sine slæbebåde. Samme rederi har selv delt en praksis, hvor man har erstattet den massive kugle, man ellers har brugt til at få en trosse kastet ned på båden, med en lille sandsæk, der ikke er nær så risikofyldt at kaste med.
»Når der sker arbejdsulykker ude på fartøjerne, får vi delt erfaringerne gennem komitéen, både nationalt mellem rederierne, men også internationalt, specielt inden for de relevante skibstyper. Vi har jo en fælles interesse i, at det går godt i branchen, selv for vores såkaldte konkurrenter,« siger formand for Health and Safety Committee, Jakob Lynge, der til daglig er Senior Marine Superintendent i Marine Standards hos DFDS.
Rederierne er generelt fuldstændig i compliance med reglerne, understreger Søren Enemark, men der kan eksempelvis ske hændelser til søs, hvor noget udstyr bliver slået i stykker i hårdt vejr, uden at det bliver opdaget med det samme.
Sikkerhed er altid øverste prioritet
I forlængelse af snakken om adfærd nævner Søren Enemark begrebet normalization of risk, som grundlæggende handler om, at man holder fast i en praksis, fordi ’det plejer at gå godt’, selvom den indebærer visse risici, som egentlig kunne undgås.
»Det er jo en naturkraft i mennesket at tænke sådan, det kan bare ikke bruges som forklaring, når ulykken sker. Man må ikke stirre sig blind på sine rutiner, så det prøver vi hele tiden at huske hinanden på,« siger Søren Enemark.
Det kræver en enorm disciplin ikke at lade sine vaner tage over selv i enkelte tilfælde, påpeger han videre, og bemærker at det også er årsagen til de store mængder systemer med alarmer, kontrol og overvågning på skibene, der skal forhindre netop det.
Ansvaret ligger imidlertid stadig hos den enkelte søfarende, og grundet manglen på kvalificeret arbejdskraft i sektoren er det en væsentlig udfordring, som rederierne har stor fokus på, understreger Jakob Lynge. Så meget desto mere er arbejdsforholdene til søs et helt centralt fokuspunkt for rederierne.
»I DFDS, hvor jeg kommer fra, er det topprioritet i de øverste ledelseslag og i bestyrelsen. Det er sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed hele vejen igennem, og ikke kun på skibene, men for alt personale helt generelt. Og det gælder sådan set på tværs af hele branchen, hvilket afspejler sig i Health and Safety Committee,« siger han.
»Man skal heller ikke undervurdere det kommercielle aspekt af sikkerhed. Som kunde vil man gerne være sikker på, at når man eksempelvis sender kemikalier eller brændstof fra punkt A til punkt B, så sker det under de bedst mulige omstændigheder for alle involverede parter. Og som passager har man jo heller ikke lyst til at stige ombord på en færge, hvis du ikke føler, at de har styr på sikkerheden. Så den skal være på plads, ellers går det hurtigt ud over forretningen,« supplerer Søren Enemark.
»Temaer som navigatoriske hændelser er eviggyldige for os, og har altid stor opmærksomhed for komitéens medlemmer.«
Søren Enemark, sekretær, Health and Safety Committee
Stor værdi i bredden
Nu som fremadrettet er deltagerne i Health and Safety Committees vigtigste rolle at skabe en relevant komité ved at adressere emner, som rederierne kan få værdi ud at få drøftet, forklarer Jakob Lynge. Det kan være elementer som de kommende, grønnere brændstoffer, hvilket UFDS tidligere har talt med besætningen på Laura Mærsk om.
»Det er noget nyt og anderledes, rederierne skal til at beskæftige sig med i stedet for den gamle bunkerolie. Metanol og ammoniak kommer med nogle andre krav og udfordringer, som skal håndteres på en sikker måde, og den slags taler vi om i komitéen,« siger han.
Der skal derfor bygges nogle helt andre sikkerhedssystemer op på skibene og i rederierne, pointerer Søren Enemark, samtidig med at besætningsmedlemmerne skal kunne forholde sig til, at de har noget helt andet mellem hænderne end konventionel marinediesel eller HFO (heavy fuel oil).
»Det er helt anden filosofi, man skal bruge i tilfælde af en ulykke, og det skal personalet vide. De første metanolskibe er jo allerede i drift, og ammoniak er så næste skridt, så det er et nyt og vigtigt fokusområde for os i komitéen,« siger Søren Enemark.
Generelt er medlemmerne gode til at komme med indspark til debatemner, mener han. Dagsordenen ændrer sig således løbende fra møde til møde over året, men samtidig er der også punkter, der går igen, eksempelvis navigatoriske ulykker.
»Navigatoriske hændelser som eksempelvis en grundstødning er jo en generel hændelse, som ikke er skibsspecifik, men dækker alle skibstyper. Så den type temaer er eviggyldige for os, og har altid stor opmærksomhed for komitéens medlemmer,« siger Søren Enemark.
I den forbindelse fremhæver Jakob Lynge igen værdien af, at medlemmerne videndeler og fortæller om deres erfaringer om stort og småt. Værdien i det er ikke mindst et resultat af den store bredde blandt deltagerne, lige fra store passagerrederier som DFDS, til aktører som Northern Offshore Services og Esvagt.