Arbejdsulykke

En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage. Eksempelvis, hvis en medarbejder beskadiger en finger i et spil eller falder på et dæk og brækker en arm.

Arbejdsgiver har pligt til anmelde skaden. Skaden anmeldes til UFDS eller Arbejdsskadestyrelsen hurtigst muligt og senest op til 5 uger efter skadens indtræden. Hvis der er tale om en alvorligere skader, skal den anmeldes inden 9 dage efter hændelsen.

Arbejdsskadesanmeldelse
Notification of Accidents at Work

Hvis skaden ikke bliver anmeldt hurtigst muligt eller inden for 5 uger, er der et frist på et år til at anmelde skaden. Det betyder, at skaden skal være anmeldt til UFDS eller Arbejdsskadestyrelsen senest et år efter skaden skete.
Man skal være opmærksom på, der også ofte skal indrapporteres hændelser til Søfartsstyrelsen.
Anmeldelse kan ske til Søfartsstyrelsen ( sfs@dma.dk) og Arbejdsskadestyrelsen i elektronisk form (EASY) eller på ovenstående blanket til UFDS.

NB: Når ulykken er sket i forbindelse med lastning og losning i dansk havn eller ved værftsarbejde i Danmark, skal anmeldelsen ske til Arbejdstilsynet og ikke til Søfartsstyrelsen. Det gælder også, når det drejer sig om besætningsmedlemmer. Ulykker sket på havanlæg på dansk sokkel skal anmeldes til Energistyrelsen. Når ulykken er sket på et dansk registreret mobilt havanlæg under sejlads eller bugsering, skal anmeldelsen dog ske til Søfartsstyrelsen.

Ved dødsfald skal sagen altid anmeldes til den relevante politimyndighed, Søfartsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen og UFDS.

Arbejdsulykke

Tandskade

Tænder, der bliver beskadiget som følge af arbejdet eller arbejdsforhold uden anden personskade, er dækket af UFDS.
Tandskader, der opstår under indtagelse af et måltid, er som udgangspunkt ikke dækket.

Hvem skal anmelde en tandskade?

Tandskader skal anmeldes til os af arbejdsgiver.
Anmeldelse af tandskade
Notification of Tooth injury

Brilleskader og skader på andre hjælpemidler

Skader på hjælpemidler, der opstår i forbindelse med arbejdet, er dækket af forsikringen.
Hjælpemidler er for eksempel briller, kontaktlinser, høreapparater og proteser.
Briller og andre hjælpemidler, der bliver beskadiget eller mistes under arbejde, kan blive erstattet af UFDS.

Hvem skal anmelde en brilleskade?

Brilleskader og skader på andre hjælpemidler uden personskade skal anmeldes til os af arbejdsgiver.
Anmeldelse af brilleskade
Injury to spectacles etc.

Løsøreskade

Anmeldelse af løsøreskade. Ved tab eller skade på besætningsmedlemmers ejendele opstået ved et dansk registreret skibsforlis, sørøveri, brand eller andet havari, der rammer skibet, kontakt da venligst UFDS på +45 3313 8688 eller på ufds@ufds.dk.