Erstatninger ved arbejdsskade
Indholdsfortegnelse
1. Behandlingsudgifter
Udgifter til anerkendt sygebehandling, medicin, hjælpemidler o.l. afholdt under sagens behandling dækkes principielt efter regning.
2. Godtgørelse for varigt mén
Godtgørelse for varigt mén er en kompensation for de gener og begrænsninger, som skadelidte får i sin dagligdag som følge af skaden.
Ménets størrelse vurderes på grundlag af lægeerklæringer fra de læger eller det hospital, hvor skadelidte har været undersøgt eller behandlet og fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen, der har udarbejdet en vejledende méntabel.
Ménet skal være på mindst 5%, for at der ydes godtgørelse.
3. Tab af erhvervsevne
Erstatning for tab af erhvervsevne er en kompensation for den fremtidige indtægtsnedgang, skadelidte får som følge af skaden.
Det vurderes, om skadelidte er berettiget til erstatning på baggrund af oplysninger om indtægt før og efter skaden.
Indtægtsnedgangen skal være på mindst 15%, for at der ydes erstatning.
Max. årsløn ved erstatningsberegningen er i 2005 kr. 387.000.
Ved 100% tab af erhvervsevne vil et beløb svarende til halvdelen af det årlige beløb normalt blive udbetalt med den kapitaliserede værdi, som et engangsbeløb.
4. Dødsfald
Hvis en arbejdsskade medfører dødsfald, tilkommer der et overgangsbeløb på kr. 121.500 til den efterladte ægtefælle.
Ægtefælle/samlever modtager efter behov årligt i maksimalt 10 år 30% af afdødes årsløn, dog højst 30% af kr. 387.000: kr.
De efterladte børn modtager årligt hver 10% af afdødes årsløn til det 18., hhv. 21. år, dog højst 10% af kr. 387.000: kr.
5. Brilleskader
Maksimal erstatning for et ødelagt brillestel kr. 940. Ødelagte glas erstattes principielt til genanskaffelsespris.
Ovenstående er naturligvis alene eksempler på erstatningsniveauet.
Har De behov for en mere detaljeret redegørelse for lovens ydelser så rekvirer "Erstatninger efter Arbejdsskadeforsikringsloven".

